99 arter

Mursejler

Wed, 27 May 2020 12:34:19 GMT

Mursejlernes skrig er indbegrebet af sommerens lyd i byerne. De langvingede, slanke og meget hurtige fugle jagter hinanden henover byernes tage sommeren igennem. En dag i maj, dukker de pludselig op i store og en dag i august forsvinder de lige pludseligt igen. De er færdige med ynglesæsonen og de fabelagtige flyvere har vendt næsen mod Afrika igen. Faktisk flyver de så godt, at de kan blive på vingerne uafbrudt, så længe de ikke yngler. Det er altså ni til ti måneder uden at have kontakt med. De kan alt i luften: spise, sove og endda parre sig. I løbet af næsten et helt år på vingerne tilbagelægger mursejlerne op mod 300.000 km. Det er altså vildt!

Gåsebille

Wed, 27 May 2020 11:55:54 GMT

Gåsebillen er enhver plæneejers skræk. Larverne lever af rødder på græsset, hvorefter de voksne biller – nærmest synkront – klækker fra deres pupper og flyver i tusindvis. Stærerne er dog glade for gåsebillelarver, der kan være en af deres vigtigste fødekilde i yngletiden.

Gul bævresvamp

Wed, 27 May 2020 10:51:42 GMT

En bævrende gul snotklat, der vokser på grenene af forskellige løvtræer. Her snylter den på forskellige arter af voksskind, en anden svamp, der lever som nedbryder på dødt ved.

Korsedderkop

Wed, 27 May 2020 10:50:56 GMT

En af Danmarks lettest genkendelige edderkopper – det hvide kors på ryggen gør, at den ikke kan forveksles med nogen anden art. Korset er egentlig dannet af affaldsstoffer, som edderkoppen producerer, og gemmer i særlige depoter på ryggen. Korsedderkoppen tilhører gruppen af hjulspindere, der spinder store, flotte spind til at fange flyvende insekter i. Spindet består af verdens stærkeste materiale – en t-shirt vævet af edderkoppespind vil kunne stoppe en kugle affyret fra et gevær.

Tagrør

Wed, 27 May 2020 10:49:56 GMT

Danmarks største græs. Den vokser langs bredden af rigtig mange vådområder. Derfor har den hule rødder, så den altid kan få iltholdig luft ned til rødderne. Tagrør kan danne sin helt egen naturtype – rørskoven. Rørskovene er vigtige levesteder for mange fugle og andre arter.

Almindelig røllike

Wed, 27 May 2020 10:49:06 GMT

Almindelig røllike kaldes også for soldaterurt, da den pga. sine antibakterielle egenskaber tidligere har været brugt af soldater i krig til behandling af sår og skader. I dag bruges planten dog til helt andre formål, da den for mange hjemmebryggere er en yndet snapseurt.

Spættet sæl

Wed, 27 May 2020 10:45:01 GMT

Danmarks mest almindelige sæl. Den er virkelig nuttet i modsætning til gråsæl, som mere ligner mere en lidt bister hund. Spættet sæl er et af de havpattedyr, der virkelig driller landets fiskere, når de æder alle de fisk, som fiskerne gerne ville fange. De findes overalt langs kysterne, men kommer gider af en eller anden grund ikke svømme til Bornholm.

Rådyr

Wed, 27 May 2020 10:43:59 GMT

Hvad koster en hjort? Den er rådyr! HAHA :D Rådyr er vores mest talrige hjort med i omegnen af 300.000 dyr i Danmark. Det er nok det store pattedyr, som man har størst mulighed for at se i alle dele af landet – også inde i byerne.

Marsvin

Wed, 27 May 2020 10:42:59 GMT

Den eneste hval, der yngler i Danmark. Det er også langt den mest almindelige hval i danske farvande. Den hører til den gruppe af hvaler, der hedder tandhvaler. Ligesom alle de andre tandhvaler, bruger de ekkolokalisering når de jager.

Hederensdyrlav

Wed, 27 May 2020 10:42:06 GMT

Den klassiske juledekorations-lav: gråhvid og knastør. Som andre laver består den af en dobbeltorganisme: en symbiose mellem en svamp og en alger, hvor svampen yder algen beskyttelse mod udtørring og mod at blive spist, mens den til gengæld bliver aflønnet med sukkerstoffer dannet af algens fotosyntese.

Sølvkræ

Wed, 27 May 2020 10:41:05 GMT

Sølvkræ er ufatteligt primitive insekter. De lever på rigtig mange badeværelser, hvor de spiser papir og hudceller. De parrer sig ikke, men hannerne lægger sædklatter rundt om på gulvet, som hunnen samler op.

Stor kæmperovbille

Wed, 27 May 2020 10:39:56 GMT

Den lever virkelig op til sit navn: en stor bille på næsten 3 cm! Stor kæmperovbille er et rovdyr og spiser alle mulige andre arter, som den fanger med sine gigantiske kæber. Hvis den bliver forstyrret, løfter den halen, så den kommer til at ligne en skorpion.

Stor grøn løvgræshoppe

Wed, 27 May 2020 10:39:07 GMT

En kæmpestor og grøn græshoppe, der synger højt i sommernatten. Det er altid virkelig stemningsfuldt at lytte til dem. Og det gælder om at nyde dem, mens man kan. De synger nemlig så lyst, at nogle mennesker med alderen ikke længere kan høre dem. De lever som rovdyr, både som voksne og nymfer.

Skorpionstæge

Wed, 27 May 2020 10:38:02 GMT

Et vildt rovdyr! Den har kraftige gribeben, som den bruger til at holde byttedyret fast, inden den slår det ihjel. Når den skal trække vejret, foregår det med et langt rør, som den bruger som en snorkel. Man skal være virkelig forsigtig med at gramse på dem. De stikker djævelsk hårdt!

Grøn sandspringer

Wed, 27 May 2020 10:35:45 GMT

Sandspringeren er grådigt og lynhurtigt rovdyr, der på styltelignende ben jager andre smådyr på de varme sandflader. Kommer man tæt på, så tager den straks på vingerne – den flyver nemlig glimrende! Larven lever næsten udelukkende af myrer.

Brun bjørnespinder

Wed, 27 May 2020 10:32:33 GMT

En større sammenblanding af dyr skal man lede længe efter: Girafplettede forvinger, mariehøneplettede bagvinger, en lang, tynd elefant-agtig snabel og – for hannernes vedkommende - store flagmusøre-lignende antenner. Forvingerne fungerer som kamuflage, så dyrene har nemmere kan gemme sig, men forstyrres den, så flasher den sine kraftig farvede bagvinger for at vise, at den er ildesmagende og uspiselig. Farverne kan dog ikke ses om natten, hvorfor de bjørnespinderne i stedet har udviklet en jammer for at sætte flagermusenes sonar ud af spil.

Bedeguargalhveps

Wed, 27 May 2020 10:31:39 GMT

Støder man i en rosenbusk på en underlig, rød og pelset udvækst, så kan man føle sig sikker på, at man har fundet en bedeguargalhveps. Denne udvækst kaldes for en galle og skyldes, at den voksne hveps her har lagt et æg, hvorefter den, ved at indsprøjte et hormon, får planten til at producere væv, som larven efterfølgende kan æde.

Ål

Wed, 27 May 2020 09:50:56 GMT

Ålen er en klassisk vandrefisk. Den yngler i Sargassohavet og de unge glasål trækker med Golfstrømmen til Vesteuropa, hvor de bl.a. vokser op i danske åer og søer. De kan optage ilt fra luften og kan derfor bevæge sig over lange afstande på land.

Trepigget hundestejle

Wed, 27 May 2020 09:49:09 GMT

Trepigget hundestejle er en meget lille fisk på 5 cm. Når hannerne skal fange hunnernes opmærksomhed, danser de for dem. Hannerne bygger reder, som hunnerne kan lægge deres æg i. Rederne bygges af slim, som udskilles fra nyrerne. De trepiggede hundestejler varierer meget i farverne. Intensiteten af den røde farve viser, hvor mange parasitter fisken har. Hvis den er meget rød, er den sund og rask.

Skrubbe

Wed, 27 May 2020 09:48:04 GMT

En helt flad fladfisk. Ligner alle de andre ret meget, men er helt ru på ryggen. Men skrubber er faktisk ikke altid flade. Lige når de kommer ud af æggene ligner de alle andre fisk, men på et tidspunkt begynder de at lægge sig ned på siden, øjnene vandrer så de pludselig sidder på samme side af hovedet.

Søstjerne

Wed, 27 May 2020 09:16:11 GMT

En helt klassisk søtjerne. Den har fem arme med et øje på hver. Mågerne elsker at spise søstjerner, når de skyller op på strandene. Nogle gange får mågerne dog kun fat i en enkelt arm, men det er ikke problem for søstjernerne. Armene vokser nemlig bare ud igen. Når søstjernerne spiser, foregår det ved, at de simpelthen kaster deres mave op ud over byttet og fordøjer maden uden for kroppen.

Heksesækdug

Mon, 25 Nov 2019 13:42:00 GMT

Et fedt navn: Hekse-sækdug! Svampen danner galler på Dun-birk i form af underlige og tætte udvoksninger af grene, de såkaldte heksekoste, der kan findes på mellem 95-100% af alle Dun-birk i hele landet.

Revling

Mon, 25 Nov 2019 13:41:16 GMT

En meget smuk lille dværgbusk med de yndigste små blomster. Den lever på heder og i klitter, hvor det altid er tørt. Derfor har den små og sammenrullede blade, der hjælper den til at holde på vandet.

Rødmus

Mon, 25 Nov 2019 13:40:20 GMT

Liden klokke

Mon, 25 Nov 2019 13:38:47 GMT

Denne smukke og elegante klokkeblomst, med de fine blå blomster. Det er en vigtig pollenkilde for mange arter. Bl.a. findes der hele fem arter af bier i Danmark, der kun samler pollen på liden klokke.

Plænekransemos

Mon, 25 Nov 2019 13:37:35 GMT

Rød fluesvamp

Mon, 25 Nov 2019 13:36:47 GMT

Den klassiske paddehat og smølfernes hjem. Den røde hat med hvide skæl på toppen. Den lever i et meget tæt samliv med birk og gran – såkaldt mykorrhiza, hvor svampenes hyfer totalt infiltrerer træernes rødder. På den måde hjælper træerne og svampene hinanden. Det kan godt være, at svampen ser lækker ud, men pas på! Den er giftig, så man får virkelig ondt i maven, men den skulle også være ret hallucinogen.

Nisseskæg

Mon, 25 Nov 2019 13:35:56 GMT

Nisseskæg aka smuk bævrehinde: En af de mange svampe, der lever af at nedbryde dødt ved. Frugtlegemerne er ganske små og uanseelige, men om vinteren, når de helt rigtige forhold gør sig gældende, danner svampen de smukkeste iskrystaller. Fænomenet kaldes Nisseskæg og er virkelig smukt, når man er så heldig at se møde det på døde grene i skovbunden på en smuk vinterdag.

Admiral

Mon, 25 Nov 2019 13:32:21 GMT

Admiralen er sommerfuglenes svar på charterturisten. Når vejret bliver dårlig, så flyver den sydpå mod varmere himmelstrøg – men ikke før, den har tanket op på rigelige mængder alkohol fra havens gærede frugter. Admiral er dermed et eksempel på et insekt, der overlever vinteren ved at trække sydpå. Dens larver lever på brændenælder og puppen er gylden. Den voksne sommerfugl har smagsløg på fødderne som gør den i stand til at smage på det, den lander på.

Leopardsnegl

Mon, 25 Nov 2019 13:31:21 GMT

Skovbundens leopard. Selvom det er den hurtigste snegl, er den måske ikke helt så hurtig, som en leopard, men den har da i hvert fald pletter. Sneglene er hermafroditter og det ser helt vildt ud, når de parrer sig. Det foregår ved, at de hænger i tykke slimtråde, nærmest som en slags gynge af slim.

Brandmand

Mon, 25 Nov 2019 13:30:19 GMT

Brandmænd består af ca. 98% vand, kan blive op til to meter i diameter og have op til 40 meter lange brandtråde hængende efter sig. Brandtrådene er tæt besat med nældeceller, der kan skyde en lille giftfyldt harpun ind i sit offer, hvorefter de trækker deres bytte ind i munden for at fordøje det. Da brandmænd dog ikke har en anus, så har de efterfølgende ikke andre muligheder end at skide resterne ud gennem munden.

Almindelig væggelav

Mon, 25 Nov 2019 13:25:31 GMT

En lav er ikke en helt almindelig type organisme… den er nemlig ikke bare én organisme, men en symbiose mellem to forskellige organismer; en svamp og en alge. Almindelig væggelav kan vokse på næsten alt, fra sten til murværk og gamle træstammer. Laven er dog meget følsom over for kvælstof, hvorfor den kan bruges som indikator for kvælstofforurening.

Hovedlus

Mon, 25 Nov 2019 13:24:38 GMT

Menneskets mest udbredte parasit! Der er vel næppe det barn i Danmark, der ikke på et eller andet tidspunkt er kommet hjem med hovedbunden fuld af lus. Hovedlus er vingeløse insekter med kraftige klør, der er tilpasset livet lige præcis i menneskets hovedbund – og kan oven i købet skifte farve alt efter hår og hudfarve på den person, den har valgt at slå sig ned på.

Dødsflue

Mon, 25 Nov 2019 13:21:16 GMT

Bare navnet, ”Dødsflue”, indgyder frygt og respekt. Fluen er dog en relativ fredelig ådselæder, der nemt kan kendes på den metalblå krop og det orangefarvede hoved. Udviklingen fra æg til larve og til voksen flue foregår over veldefinerede tidsperioder, hvilket man kan bruge til at afgøre, det præcise tidspunkt for, hvornår en person er død.

Dobbeltbåndet svirreflue

Mon, 25 Nov 2019 13:20:38 GMT

Med sine dobbelte gule bånd (adskilt af et lille ”mexicaner-skæg”) er den dobbeltbåndede svirreflue helt umiskendelig. Med farverne efterligner den stikkende insekter som bier og hvepse, et fænomen kaldet (batesiansk) mimicry. Om efteråret trækker de voksne svirrefluer sydpå for vinteren, hvorefter en ny generation følger de varme vinde op til Norden igen om foråret.

Dagpåfugleøje

Mon, 25 Nov 2019 13:16:56 GMT

Dagpåfugleøjen er navngivet efter de store blå øjne som den har på sine bagvinger. Store øjne signalerer nemlig normalt en stor mund (med store tænder!) og når sådan nogle pludselig åbner sig foran en, så gør man klogt i at komme væk. Sommerfuglen går i dvale i hulerum om vinteren og kan udsende ultralyd for at afskrække mus og flagermus, hvis den skulle blive forstyrret.

Muldvarp

Mon, 30 Sep 2019 09:29:31 GMT

Man ser ikke muldvarpen nær så ofte, som man ser deres spor i landskabet. De store dynger af jord, som de graver op på deres vej. Muldvarpeskudene. Muldvarpen er helt tilpasset et liv under jorden. Deres forpoter er store og nærmest formet som skovle, så de hurtigt kan flytte store mængder jord. Den har en fantastisk lugtesans, der gør dem i stand til at lugte sig frem til regnorm under jorden. Til gengæld for den gode lugtesans har de ofret deres syn. De er stort set blinde, men hvad gør det, når man lever hele livet i mørket under jorden.

Rundbladet soldug

Mon, 30 Sep 2019 09:28:23 GMT

En kødædende plante! Hvor sejt kan det blive?! Rundbladet soldug er en snu jæger, som lokker tørstige insekter til, ved at udstyre bladene med klistrede dråber, der ligner vand, som insekterne kan drikke. Men nej. Insekterne sidder fast i de klæbrige dråber og bliver langsomt opløst, så planterne kan optage næringen. Det er nødvendigt, når man lever i så næringsfattige områder som rundbladet soldug.

Skrubtudse

Mon, 30 Sep 2019 09:27:31 GMT

Skrubtudsen ligner mest at alt en grim frø med vorter. Den virker altid klodset og langsom, når den kommer kravlende henover jorden. Men den har et hemmeligt våben i nakken: De store giftkirtler. De fungerer som et virkelig effektivt forsvar. De indeholder nemlig både nervegifte, hjertekredsløbsgifte, muskelgifte og hallucinogener. Det er altså en heftig cocktail! Men det holder ikke hannerne tilbage, når det er parringstid. Hunnerne ses ofte med store bunker af hanner på ryggen – helt ligesom hjemme på kollegiet.

Ringdue

Mon, 30 Sep 2019 09:26:29 GMT

Kan man malke en due? Nja, måske. I hvert fald fodrer ringduerne deres unger med duemælk. En slags proteinrig plantebaseret gylp, som duerne kaster op til ungerne. Det er ret smart. Men så er det vist også sagt med duernes smarte påfund. Ringduerne er ofte virkelig klodsede og fedladne at se på. Når de bygger deres reder, lægger de som regel bare en stak pinde hulter til bulter og lægger deres æg i midten. Det fedeste ved ringduer er deres efterårstræk, hvor de vælter syd på i kæmpestore flokke.

Ene

Mon, 30 Sep 2019 09:25:04 GMT

Enen er den ene af kun fire arter af nåletræer, der er hjemmehørende i Danmark. Træet kan kendes på sine små (men meget spidse!) nåle og sine små farvede kogler, der minder om små bær. Koglerne er to år om at modnes og kan bruges som smagsgiver i forbindelse med produktionen af gin.

Strandkrabbe

Mon, 30 Sep 2019 09:24:00 GMT

En helt klassisk krabbe og den klart mest almindelige langs de danske kyster. De er altædende og hannerne tvangsfodrer hunnerne, så de vokser hurtigere og derfor smider deres skjold. Det er nemlig kun, når hunnerne lige har smidt deres skjold, at man kan parre sig med dem.

Almindelig stinksvamp

Mon, 30 Sep 2019 09:22:34 GMT

Svampen kendes også under det liden flatterende navn ”Stiv præstepik”, hvilket er et navn, der – når først man ser svampen – nærmest giver sig selv… Svampen stinker langt væk af råddent kød for at lokke fluer til, da dens sporer spredes ved at blive spist og efterfølgende skidt ud.

Stilk-eg

Mon, 30 Sep 2019 09:21:59 GMT

Egetræer er nogle af de sejeste træer, der findes. De kan blive 2000 år gamle (så egetræerne kan potentielt have mødt Jesus!) og især de gamle træer, er virkelig vigtige levesteder for 100-vis af andre arter.

Ask

Mon, 30 Sep 2019 09:21:29 GMT

Ask er en op til 40 meter højt træ, der gerne vokser på særdeles næringsrige jorder. Netop den høje forekomst af næringsstoffer i jorden gør, at træet ikke har behov for at trække næringstofferne til sig fra bladene inden den smider dem, hvorfor Ask – modsat alle andre træer – smider bladene mens de stadig er grønne.

Stribetæge

Mon, 30 Sep 2019 09:20:25 GMT

Arten er let at kende på de sorte og røde striber. Præcis ligesom AC Milans spilletrøjer. Stribetæge kom første gang til Danmark i 1992 og har siden bredt sig til det meste af landet i takt med, at klimaet bliver varmere. Den lever af at suge plantesaft på flere forskellige skærmplanter.

Tårnfalk

Mon, 30 Sep 2019 09:18:16 GMT

Tårnfalken er en af de mest almindelige rovfugle i Danmark. Den ses ofte langs motorveje, hvor den står stille i luften og muser på svirrende vinger i jagten på mus og firben. Mens den står stille i luften, holder den hovedet fuldstændig stille, selvom kroppen bevæger sig.

Zebraedderkop

Mon, 30 Sep 2019 09:17:13 GMT

Springedderkopperne har deres egen version af billeddannende øjne. Det fungerer på en helt anden måde end pattedyrenes. Hannen danser en lækker parringsdans, når hunnerne skal charmeres. På varme sommerdage ser man ofte zebraedderkopper jage på udvendige vægge af bygninger, hegnspæle eller stenoverflader.

Almindelig gedeblad

Mon, 30 Sep 2019 09:16:30 GMT

Almindelig gedeblad er en lian, som altid snor med uret op ad træer. Dens blomster er kæmpestore og dybe og dufter om natten, hvor de besøges af langtungede natsværmere. Bærrene er giftige for mennesker.

Vandbænkebider

Mon, 30 Sep 2019 09:15:59 GMT

Vandbænkebider lever i vandhuller og langsomme vandløb, hvor de lever af at spise gamle blade og andet dødt plantemateriale. Den er meget tolerant over for forurening.

Syvplettet mariehøne

Mon, 30 Sep 2019 09:14:13 GMT

En af de mest almindelige og iøjnefaldende insekter i Danmark. Den er rød med sorte prikker og den farvekombination findes ofte hos arter, der er giftige. Det gælder også for den syvplettede mariehøne. Den lever af at fange insekter som bladlus og andet i den størrelse. Både den voksne og larverne er rovdyr.

Stenskolopender

Mon, 30 Sep 2019 09:06:29 GMT

Et vaskeægte kriblekrable-dyr. Den har virkelig mange ben og løber så hurtigt, at den fortjener tilnavnet Skovbundens Gepard! Ligesom geparderne er stenskolopenderne super effektive rovdyr. Men i modsætning til geparderne har skolopenderne giftkroge, som de dræber deres bytte med.

Husskade

Mon, 30 Sep 2019 09:05:09 GMT

Sort og hvid og nærmest umiskendelig. Skaderne hører til blandt vores absolut klogeste fugle og er blandt nogle af de få dyr, der har klaret spejltesten: En test, hvor man afprøver dyrenes evne til at genkende sig selv i et spejl. Skaden er glad for blanke ting, som den gerne tager med tilbage til reden. Det har givet fuglen et lidt tyvagtigt ry.

Stor gedehams

Mon, 19 Aug 2019 10:07:13 GMT

En kæmpestort og nærmest guddommeligt rovdyr, der jager om natten, hvor den fanger store natsværmere. Arbejderne fanger kød og hjælper til opfostring af larver i boet. De har virkelig god stedsans. Hvis man møder en stor gedehams, skal man lade være med at provokere dem. De STIKKER VIRKELIG HÅRDT.

Rød skovmyre

Mon, 19 Aug 2019 10:01:55 GMT

Rød skovmyre er i virkeligheden slet ikke en rigtig art. Det vi kalder rød skovmyre, består i virkeligheden af fire nærtstående arter, som er nærmest umulige at kende forskel på. Men fælles for dem er, at de alle laver kæmpestore tuer, der nærmest er som isbjerge – langt større under jorden end over. På de første varme dage i marts kan man se myrerne ligger i store plamager i solen. De lader sig varme op og går så ned i tuen igen, hvor de afgiver varmen. Et klassisk solvarmeanlæg.

Blåbåndet pragtvandnymfe

Mon, 19 Aug 2019 10:00:52 GMT

Ved rene vandløb (næsten) overalt i landet kan man i juni-juli møde det pragtfulde blåbåndede pragtvandnymfer, som flagrer rundt. Hannerne med tydelige blå bånd på vingerne, hunnerne med grønne vinger. De lever som rovdyr i vandet og som rovdyr på land. I modsætning til de ægte guldsmede, som har vingerne ud til siden, ligger de blåbåndede pragtvandnymfers vinger parallelt langs kroppen. Vandnymfer (og andre guldsmede) parrer sig i et særligt parringshjul, som man ikke skal prøve på at efterligne derhjemme.

Hestereje

Mon, 19 Aug 2019 09:59:49 GMT

Vores mest almindelige reje, der findes på lavvandede og sandede kyststrækninger. Hesterejen har fået sit navn, da betegnelse ”hest” i gamle dage ofte blev givet til de arter, der var mindre anvendelig eller fin som mad for os mennesker. Modsat Fjordrejen, så bliver Hesterejen nemlig ikke rød, når den koges og smagen er mere fiskeagtig end Fjordrejens fine skaldyrsmag.

Blodplet

Tue, 13 Aug 2019 08:54:04 GMT

Finder du en gul og sortstribet larve siddende i en gul blomst, så er der en god mulighed for, at du har fundet larven af natsommerfuglen Blodplet. Larven lever af den giftige plante Eng-brandbæger og er i stand til at optage de giftige stoffer uden selv at blive forgiftet. Også den voksne sommerfugl er giftig og viser det med sine kraftige sorte og røde farver, der minder om køllesværmernes farvetegninger – et eksempel på müllersk mimicry, hvor to forskellige giftige dyr udvikler samme farvetegninger.

Hættemåge

Tue, 13 Aug 2019 08:52:52 GMT

”Du hvide skønhed, du blanke engel” som Roben & Knud synger i deres sang om netop Hættemågen. Hættemågen er måske vores mest almindelige måge og kan om sommeren genkendes på den heldækkende hætte, der dog om vinteren er reduceret til et par ørevarmere. Hættemågen laver store ynglekolonier, som andre fugle også udnytter, da hættemågerne på samme tid sætter et fantastisk effektivt vagtværn op, der på lang afstand spotter både rovfugle, krager og skader - inden de kan snige sig i nærheden af rederne.

Strandskade

Tue, 13 Aug 2019 08:51:48 GMT

Sort og hvid fugl med langt og kraftigt rødt næb og røde ben. Man hører dem ofte, når de flyver rundt og kalder med deres karakteristiske og lettere hysteriske kald: ”kubik, kubik, kubik”. En af de få vadefugle, der faktisk fodrer ungerne. Hos langt de fleste andre vadefugle må ungerne selv finde deres mad. Strandskadens lange næb er glimrende til at fange regnorm i jorden eller sandorm i mudderet på vadefladerne ved kysten.

Sandorm

Tue, 13 Aug 2019 08:49:37 GMT

Man kan altid se, om der er sandorm i farvandet – eller måske snarere på vadefladen. Hvis man ser en masse toppe, der ligner spaghetti af sand, har man fundet små bjerge af sandormelort. Der kan være virkelig mange sandorm på de gode steder. Og det er ofte de steder, man ser mange vadefugle. De kan nemlig virkelig godt lide sandorm til middag.

Fiskehejre

Tue, 13 Aug 2019 08:48:42 GMT

Havedammens skræk! Med sine lange ben og lange spidse næb, står den og lurer i vandkanten på udkig efter fisk og andre smådyr. Også mus, muldvarper, ællinger og selv mindre harekillinger kan ikke vide sig sikker for denne grådige fugl. Fiskehejrer yngler i store kolonier i toppen af høje træer.

Stær

Tue, 13 Aug 2019 08:44:54 GMT

Stæren er en fantastisk flot fugl, der yngler i huller. I Danmarks natur mangler der store træer med huller, hvor stæren kan yngle, så derfor yngler den ofte i redekasser. Efter ynglesæsonen samler stærene sig i kæmpe flokke, som overnatter i titusindvis i rørskove. Det kaldes Sort Sol, når alle de mange stære flyver rundt sammen og laver smukke formationer i luften. De smukke formationer hjælper til at forvirre de rovfugle, der forsøger at fange stærene. Hvis rovfuglene kommer for tæt på, skider stærene alle sammen for at skyde fjenderne ned.

Vinbjergsnegl

Tue, 13 Aug 2019 08:36:54 GMT

Vinbjergsneglen er meget glad for lækre grønsager, så man kan ofte møde den i køkkenhaven. Den er hermafrodit, hvilket vil sige, at alle individer er både hanner og hunner. Når vinteren kommer, eller hvis det bliver meget tørt, lukker vinbjergsneglen af for åbningen i dens sneglehus. Huset udvides udad ved skalmundingen, når sneglen vokser. Den snor altid samme vej.

Skarv

Tue, 13 Aug 2019 08:34:35 GMT

Skarven er en sindssygt effektiv jæger under vand, men den er faktisk ikke specielt velegnet til det. Alle mulige andre vandfugle smører deres fjer ind i noget vandafvisende snask, som de producerer i deres analkirtler. Det gør skarverne ikke, så de dykker uden at have vandtæt fjerdragt. Derfor ser man ofte skarverne som sorte kors på pæle og i træer, hvor de sidder og tørrer deres vinger. Skarverne yngler i store kolonier, hvor de skider så meget, at alle træerne dør.

Gøg

Tue, 13 Aug 2019 08:25:58 GMT

Gøgen er en redeparasit, der lægger sine æg i reden hos andre fugle. Når ungen klækker skynder den sig at skubbe øvrige æg og unger ud af reden for derefter alene at kunne lægge beslag på de værtsforældres tid og omsorg.

Ræv

Tue, 13 Aug 2019 08:23:15 GMT

Alle kender ræven. Det fine orangerøde dyr med de lange ben og spidse ører. Ræven har en helt fantastisk lugtesans og virkelig gode ører, som gør den virkelig farlig for alle de mus, den går på jagt efter. Den kan høre en mus under et tykt lag sne om vinteren og den fanger dem ved at springe højt op i luften og kaste sig med hovedet først ned gennem sneen. Rævene markerer i øvrigt deres territorier ved at placere deres lorte på helt strategiske steder.

Pindsvin

Tue, 13 Aug 2019 08:21:07 GMT

Måske det sejeste forsvar blandt danske pattedyr: en ryg helt fyldt med stive og virkelig spidse pigge. Hvis et rovdyr kommer for tæt på, ruller de sig sammen til en kugle, der er nærmest umulig at komme tæt på. Om vinteren går pindsvinene i dvale. I den periode kan de sænke deres kropstemperatur helt ned til 5-6 grader.

Hare

Tue, 13 Aug 2019 08:19:35 GMT

Haren har lange ører og store fødder. Harens fordøjelse er ikke særlig effektiv, hvilket gør, at den – for at få mest mulig ud af den føde den spiser – er nødt til at spise sin mad to gange: den spiser med andre ord sin egen lort. Velbekomme.

Grævling

Tue, 13 Aug 2019 08:18:40 GMT

Grævlingen er et sky dyr, der nemmest træffes i skumringstiden. Her søger den ud på jagt efter regnorm og insekter, men også mus, padder, æg og fugleunger står på menuen, hvis de skulle dukke op på nattens vandringer. Grævlingen afmærker sit territorie ved at grave latrinehuller, som den skider i.

Blå libel

Tue, 13 Aug 2019 08:15:59 GMT

Guldsmede har nærmest ikke forandret sig siden dinosaurernes tid. De er eminente flyvere og kan som nogle af de eneste insekter flyve baglæns. Både som voksen og nymfe er guldsmedene grådige rovdyr. Nymfen kan måske have givet inspiration til rumvæsnerne i 80’ernes Alien film, da de under hovedet har en særlig ”maske”, som den på et splitsekund kan skyde frem for at spidde intetanende ofre, som den derefter kan æde.

Skovflåt

Fri, 09 Aug 2019 10:36:34 GMT

En mide! Skovflåterne er virkelig irriterende, når de bider sig fast i huden, lige der hvor elastikken fra sokkerne strammer om benet. Men faktisk er mennesker kun én af flere værter i løbet af skovflåtens liv. De bruger alle mulige andre pattedyr, fugle og krybdyr. Skovflåterne er nok bedst kendt for deres irriterende evne til at overføre Borrelia og alle mulige andre sygdomme.

Stor Nælde

Fri, 09 Aug 2019 10:35:50 GMT

Den helt klassiske brændenælde. Den har pigge på blade og stængler, som er fulde af gift. Det svier virkelig, når man bliver stukket! Men stor nælde er ikke kun ond. Den er også mad for rigtig mange arter, bl.a. flere arter af sommerfugle.

Mejeredderkop

Fri, 09 Aug 2019 10:35:12 GMT

Toilettets (og stuen og soveværelsets) hersker. Den sidder på lur deroppe i hjørnet, hvor den venter på, at en sagesløs flue skal lande inden for rækkevidde. Den bruger sin lange ben til at fange byttet, som den pakker ind i spindelvæv – nogle gange endda uden at dræbe byttet først. I Danmark findes den kun i huse. Den kan nemlig ikke tåle, når der bliver koldt uden for.

Ålegræs

Fri, 09 Aug 2019 10:33:42 GMT

Under havet findes mange arter, men ålegræs er den eneste art, der blomstrer under havet. Ålegræs-skove er vigtige levesteder under havet. De fungerer som opvækstområde for mange andre arter. Ålegræs findes på lavvandede, lysåbne kyster med mudret eller sandet bund. Hvis lysforholdene er gode nok, kan planten findes voksende i havdybder på op til fem meter.

Rynket Rose

Fri, 09 Aug 2019 10:32:38 GMT

Duften af en sommerhustur ved Vesterhavet. Rynket rose vokser rigtig mange steder i klitterne langs vores kyster. Men den fylder rigtig meget derude – så meget, at den er invasiv og derfor bliver den fjernet rigtig mange steder. Den er dog ikke kun ond. Den er en helt fantastisk pollen- og nektarkilde for rigtig mange af vores insekter, og rosens hyben bliver spist af masser af fugle om efteråret.

Kæmpebjørneklo

Fri, 09 Aug 2019 09:48:17 GMT

Bjørneklo er en invasiv art i Danmark, der lokalt kan overtage og udkonkurrere nærmest alt andet. Planten sætter dog også store hvide blomsterstande, som er attraktive for mange bestøvende insekter. Særligt svirrefluer er glade for planten. Saften fra planten gør huden ekstrem følsom overfor sollys og kan dermed forårsage voldsomme forbrændinger. Selv mange år efter kontakt med planten kan huden vedblive med at være særlig lysfølsom

Hyld

Fri, 09 Aug 2019 09:46:35 GMT

Duften af hyldeblomster er duften af sommer. Så kort kan det siges. De store hvide blomsterskærme er rige på nektar og pollen og tiltrækker, mens de blomstrer, enorme mængder insekter som bier, sommerfugle og svirrefluer. Når træet siden sætter bær, så er det fuglenes tur til at tage over og smovse sig.

Engelskgræs

Fri, 09 Aug 2019 09:45:21 GMT

I byernes midterrabatter og vejkanter finder man ofte den lille lilla blomst Engelskgræs. Planten er nemlig utrolig salttolerant, hvilket gør, at den som en af de få arter kan overleve den kraftige saltning, der foregår i byerne i løbet af vinteren.

Burresnerre

Fri, 09 Aug 2019 09:43:44 GMT

Burresnerren kan kendes på den ru, firkantede stængel med bladene siddende i krans. Plantens frø er udstyret med små gribehår, der kan gribe fat i pels og fjer og på den måde spredes langt omkring. Udformningen af gribehårene har givet inspiration til velcrolukningen.

Almindelig kællingetand

Fri, 09 Aug 2019 09:41:07 GMT

Navnet Almindelig kællingetand kommer af, at plantens gule blomster – med lidt god vilje – godt kan ligne dårlige tænder. Planten er, ligesom andre ærteblomstrende planter, kvælstoffikserende. Det betyder, at den ved hjælp af bakterieknolde på rødderne er i stand til at lave sin gødning ud fra luftens indhold af nitrogen (N2).

Lakrød møgbille

Tue, 11 Jun 2019 09:10:02 GMT

Lakrød møgbille er en art, som virkelig lever op til sit navn: Det er en bille, den er lakrød og den lever i og af møg. Lakrød møgbille starter livet som et lille æg, der bliver lagt midt i en kokasse eller en hestepære. Ægget klækker meget hurtigt og ud kommer en meget lille larve, der i løbet af nogle dage eller måske et par uger, æder sig stor og fed ved at gnaske sig igennem kokassen. Når larven er blevet stor, graver den sig ned i jorden under kokassen eller hestepæren, hvor den forpupper sig. I puppestadiet forvandles larven til en voksen bille – den smukke lakrød møgbille. På den måde deler den skæbne med en lang række andre arter, som lever af alt det gode i planterne, som er passeret hele vejen igennem køer og heste.

Rødpelset jordbi

Tue, 11 Jun 2019 09:09:58 GMT

En ægte lille plysbamse. Hunnerne er klædt i rød pels. Den er bestemt ikke kræsen, så man kan se den i rigtig mange forskellige pollenkilder, bl.a. pil og masser af forskellige frugttræer. Både humlefluer og hvepsebier parasiterer rødpelset jordbi. Den er en af de tidligste arter af enlige jordbier og begynder at flyve allerede i starten af april.

Hugorm

Tue, 11 Jun 2019 09:09:54 GMT

Art nummer 56. Danmarks eneste giftslange med en gift, der – dråbe for dråbe – er langt giftigere end kongekobraen og de amerikanske klapperslanger. Hugormen findes i flere farvevarianter, hvor den mest almindelige er brun med en sort zigzag stribe ned langs ryggen… MEN! Hugormen findes også i en helt sort variant, så den eneste sikre måde at adskille den fra Snogen er manglen på de gule nakkepletter, som Snogen altid vil have.

Lille vandsalamander

Tue, 11 Jun 2019 09:09:49 GMT

Den mest almindelige af tre danske arter af salamandere. Fælles for alle salamanderne er, at de går i hi om vinteren fra oktober eller november og indtil de begiver sig mod ynglevandhullerne i starten af april. Larverne lever i vandhullet indtil de er klar til at gå på land i juli måned.

Stålorm

Tue, 11 Jun 2019 09:09:43 GMT

En af de fem krybdyrarter, der findes i Danmark. Den ligner mest en slange, men i virkeligheden er det faktisk et firben, der gennem evolutionen har mistet benene. Man kan se, at det faktisk er et firben ved, at den kan smide halen, når den bliver truet. Det går slanger ikke.

Egern

Tue, 11 Jun 2019 09:09:39 GMT

Du tror måske, at egern er små, søde og fredelige gnavere, der lever af nødder og kerne? Tro om igen! Egern er modbydelige, altædende monstre, der ikke går af vejen for at bryde ind i fugleredder for at æde både æg og unger.

Almindelig engelsød

Tue, 11 Jun 2019 09:09:34 GMT

Almindelig engelsød er en bregne – en primitiv form for plante, der formere sig med sporer. Planten er krybende og har fjersnitdelte blade.

Blæretang

Tue, 11 Jun 2019 09:09:29 GMT

Blæretang er en af Danmarks mest almindelige tangarter. På spidserne har den store luftfyldte blærer, der gør at den kan stå op i vandet. Selv om tang laver fotosyntese, så er det ikke en plante – og nyere forskning viser også, at flercellethed er opstået uafhængigt hos brunalgerne i forhold til andre flercellede organismer.

Blåmusling

Tue, 11 Jun 2019 09:09:25 GMT

Hvor hjertemuslinger er havets svar på kartofler, der skal graves op, så er blåmuslinger havets svar på æbler, der blot kan plukkes. Blåmuslingerne sidder frit fremme, hvor de med deres byssustråde hæfter sig på sten, træpæle eller andet, hvor de kan sidde nærmest urokkeligt fast. Her kan hver enkelt musling filtrere op mod 200 L vand i døgnet – men bliver muslingen skræmt, kan den lukke sig så hårdt sammen, at den er nærmest umulig at åbne.

Gedde

Tue, 11 Jun 2019 09:09:17 GMT

Art nummer 9. Danmarks svar på krokodillen! Med et aflangt kæmpegab fyldt med spidse tænder gemmer den sig i søernes, åernes og fjordenes rørskove, hvor den venter på at et intetanende offer skal komme for tæt på, hvorefter den kaster sig frem og griber fat i byttet.

Blishøne

Tue, 11 Jun 2019 09:09:12 GMT

Blishønen er en skizofren fugl. Den er nemlig både aggressiv og social. Om vinteren kan man finde dem i støre eller mindre flokke, hvor de sammen svømmer rundt i søgen efter vandplanter på søer eller ved lavbundede kyster i søgen efter vandplanter. I yngletiden er den dog en sand terrorist og satan, der aggressivt jagter alle konkurrenter væk, hvis de skulle vove sig ind over den usynlige grænse for deres territorie. Blisen på Blishønens pande viser, hvor dominant fuglen er; jo større blis, jo mere dominant er fuglen.

Havørn

Tue, 11 Jun 2019 09:09:07 GMT

Art nummer 16. Den flyvende dør! Med et vingefang på op til 244 cm, så er det Danmarks absolut største rovfugl. Siden den systematiske efterstræbelse og forgiftning af rovfugle i Danmark er ophørt, så er arten langsom gået frem og kan nu findes ynglende flere steder.

Knopsvane

Tue, 11 Jun 2019 09:09:02 GMT

Danmarks nationalfugl og fuglen, der har givet ophav til H.C. Andersens fortælling om Den Grimme Ælling. Knopsvanen er en af de tungeste flyvende fugle vi har i Danmark. Om vinteren overnatten på isen uden at få forfrysninger, da dens blodårer i ben og fødder fungerer efter modstrømsprincippet, hvor varmen holdes inden for den dunede og fjerede krop.

Solsort

Tue, 11 Jun 2019 09:08:48 GMT

Art nummer 23. Alle kender solsorten. Den fantastiske sorte fugl med det gule næb, der sidder på hustagene og synger, når foråret virkelig er på vej. Solsortene elsker regnorm, så man ser dem tit med hovedet på sned, når de lytter efter orm under jorden. I gamle dage var solsortene virkelig sky, men de seneste 50 år er de for alvor flyttet til byen.

Stor flagspætte

Tue, 11 Jun 2019 09:08:39 GMT

Den klassiske rød-sort-hvide spætte. Den elsker gamle skove med gamle træer, hvor den kan hukke sine redehuller. Den store flagspætte hukker hullerne med sit næb. Det burde give en forfærdelig hovedpine og hjernerystelser, men heldigvis for spætten ligger dens hjerne i en gelelage, som beskytter den mod slagene. Og som om det ikke var nok, er spætternes tunge så lang, at de kan trække den hele vejen rundt om hjernen, så den også beskytter mod slag. Når spætterne ikke længere bruger deres redehuller, bliver de overtaget af alle mulige andre fugle og flagermus. På den måde er spætterne en nøgleart, der skaber levesteder til andre arter.

Hvid anemone

Tue, 11 Jun 2019 09:08:31 GMT

Forår, bøgeskov og hvide anemoner – er der nogen kombination i Danmark, der bliver mere klassisk end det? For anemonen er blomstringen et kapløb mod tiden, for den skal gerne nå det inden bøgetræerne springer ud og begynder at skygge planterne bort. Planten er på samme tid utrolig konservativ og spreder sig ved hjælp af myrer, der fragter frøene rundt for at få fat på de olielegmer, der sidder herpå.

Mirabel

Tue, 11 Jun 2019 09:08:25 GMT

En fantastisk busk, der blomstrer virkelig smukt allerede fra slutningen af marts. Blomsterne er fulde af nektar og pollen, som forårets første insekter lever rigtig godt på. Mirabel er dog ikke specielt velegnet som klatretræ. Den er nemlig udstyret med lange torne, der fungerer som forsvar mod de store dyr, der gerne vil æde blade og grene. Det gider mirabel nemlig ikke finde sig i! Den vil meget hellere have, at dyrene spiser de modne mirabeller, når de er klar i løbet af sommeren. På den måde får den nemlig også spredt sine frø.

Mælkebøtte

Tue, 11 Jun 2019 09:08:17 GMT

Alle kender mælkebøtterne. De store gule blomster med de hule stængler, der er helt fulde af hvid mælkesaft. De store gule blomster tiltrækker mængder af bestøvende insekter, både biller, svirrefluer, bier og sommerfugle flokkes om dem. Men det er faktisk slet ikke dem alle sammen, der kan bestøves. Rigtig mange af dem snyder lidt på vægten, så frøene i virkeligheden bare af kloner af dem selv.