Fugle

Mursejler

Wed, 27 May 2020 12:34:19 GMT

Mursejlernes skrig er indbegrebet af sommerens lyd i byerne. De langvingede, slanke og meget hurtige fugle jagter hinanden henover byernes tage sommeren igennem. En dag i maj, dukker de pludselig op i store og en dag i august forsvinder de lige pludseligt igen. De er færdige med ynglesæsonen og de fabelagtige flyvere har vendt næsen mod Afrika igen. Faktisk flyver de så godt, at de kan blive på vingerne uafbrudt, så længe de ikke yngler. Det er altså ni til ti måneder uden at have kontakt med. De kan alt i luften: spise, sove og endda parre sig. I løbet af næsten et helt år på vingerne tilbagelægger mursejlerne op mod 300.000 km. Det er altså vildt!

Ringdue

Mon, 30 Sep 2019 09:26:29 GMT

Kan man malke en due? Nja, måske. I hvert fald fodrer ringduerne deres unger med duemælk. En slags proteinrig plantebaseret gylp, som duerne kaster op til ungerne. Det er ret smart. Men så er det vist også sagt med duernes smarte påfund. Ringduerne er ofte virkelig klodsede og fedladne at se på. Når de bygger deres reder, lægger de som regel bare en stak pinde hulter til bulter og lægger deres æg i midten. Det fedeste ved ringduer er deres efterårstræk, hvor de vælter syd på i kæmpestore flokke.

Tårnfalk

Mon, 30 Sep 2019 09:18:16 GMT

Tårnfalken er en af de mest almindelige rovfugle i Danmark. Den ses ofte langs motorveje, hvor den står stille i luften og muser på svirrende vinger i jagten på mus og firben. Mens den står stille i luften, holder den hovedet fuldstændig stille, selvom kroppen bevæger sig.

Husskade

Mon, 30 Sep 2019 09:05:09 GMT

Sort og hvid og nærmest umiskendelig. Skaderne hører til blandt vores absolut klogeste fugle og er blandt nogle af de få dyr, der har klaret spejltesten: En test, hvor man afprøver dyrenes evne til at genkende sig selv i et spejl. Skaden er glad for blanke ting, som den gerne tager med tilbage til reden. Det har givet fuglen et lidt tyvagtigt ry.

Hættemåge

Tue, 13 Aug 2019 08:52:52 GMT

”Du hvide skønhed, du blanke engel” som Roben & Knud synger i deres sang om netop Hættemågen. Hættemågen er måske vores mest almindelige måge og kan om sommeren genkendes på den heldækkende hætte, der dog om vinteren er reduceret til et par ørevarmere. Hættemågen laver store ynglekolonier, som andre fugle også udnytter, da hættemågerne på samme tid sætter et fantastisk effektivt vagtværn op, der på lang afstand spotter både rovfugle, krager og skader - inden de kan snige sig i nærheden af rederne.

Strandskade

Tue, 13 Aug 2019 08:51:48 GMT

Sort og hvid fugl med langt og kraftigt rødt næb og røde ben. Man hører dem ofte, når de flyver rundt og kalder med deres karakteristiske og lettere hysteriske kald: ”kubik, kubik, kubik”. En af de få vadefugle, der faktisk fodrer ungerne. Hos langt de fleste andre vadefugle må ungerne selv finde deres mad. Strandskadens lange næb er glimrende til at fange regnorm i jorden eller sandorm i mudderet på vadefladerne ved kysten.

Fiskehejre

Tue, 13 Aug 2019 08:48:42 GMT

Havedammens skræk! Med sine lange ben og lange spidse næb, står den og lurer i vandkanten på udkig efter fisk og andre smådyr. Også mus, muldvarper, ællinger og selv mindre harekillinger kan ikke vide sig sikker for denne grådige fugl. Fiskehejrer yngler i store kolonier i toppen af høje træer.

Stær

Tue, 13 Aug 2019 08:44:54 GMT

Stæren er en fantastisk flot fugl, der yngler i huller. I Danmarks natur mangler der store træer med huller, hvor stæren kan yngle, så derfor yngler den ofte i redekasser. Efter ynglesæsonen samler stærene sig i kæmpe flokke, som overnatter i titusindvis i rørskove. Det kaldes Sort Sol, når alle de mange stære flyver rundt sammen og laver smukke formationer i luften. De smukke formationer hjælper til at forvirre de rovfugle, der forsøger at fange stærene. Hvis rovfuglene kommer for tæt på, skider stærene alle sammen for at skyde fjenderne ned.

Skarv

Tue, 13 Aug 2019 08:34:35 GMT

Skarven er en sindssygt effektiv jæger under vand, men den er faktisk ikke specielt velegnet til det. Alle mulige andre vandfugle smører deres fjer ind i noget vandafvisende snask, som de producerer i deres analkirtler. Det gør skarverne ikke, så de dykker uden at have vandtæt fjerdragt. Derfor ser man ofte skarverne som sorte kors på pæle og i træer, hvor de sidder og tørrer deres vinger. Skarverne yngler i store kolonier, hvor de skider så meget, at alle træerne dør.

Gøg

Tue, 13 Aug 2019 08:25:58 GMT

Gøgen er en redeparasit, der lægger sine æg i reden hos andre fugle. Når ungen klækker skynder den sig at skubbe øvrige æg og unger ud af reden for derefter alene at kunne lægge beslag på de værtsforældres tid og omsorg.

Blishøne

Tue, 11 Jun 2019 09:09:12 GMT

Blishønen er en skizofren fugl. Den er nemlig både aggressiv og social. Om vinteren kan man finde dem i støre eller mindre flokke, hvor de sammen svømmer rundt i søgen efter vandplanter på søer eller ved lavbundede kyster i søgen efter vandplanter. I yngletiden er den dog en sand terrorist og satan, der aggressivt jagter alle konkurrenter væk, hvis de skulle vove sig ind over den usynlige grænse for deres territorie. Blisen på Blishønens pande viser, hvor dominant fuglen er; jo større blis, jo mere dominant er fuglen.

Havørn

Tue, 11 Jun 2019 09:09:07 GMT

Art nummer 16. Den flyvende dør! Med et vingefang på op til 244 cm, så er det Danmarks absolut største rovfugl. Siden den systematiske efterstræbelse og forgiftning af rovfugle i Danmark er ophørt, så er arten langsom gået frem og kan nu findes ynglende flere steder.

Knopsvane

Tue, 11 Jun 2019 09:09:02 GMT

Danmarks nationalfugl og fuglen, der har givet ophav til H.C. Andersens fortælling om Den Grimme Ælling. Knopsvanen er en af de tungeste flyvende fugle vi har i Danmark. Om vinteren overnatten på isen uden at få forfrysninger, da dens blodårer i ben og fødder fungerer efter modstrømsprincippet, hvor varmen holdes inden for den dunede og fjerede krop.

Solsort

Tue, 11 Jun 2019 09:08:48 GMT

Art nummer 23. Alle kender solsorten. Den fantastiske sorte fugl med det gule næb, der sidder på hustagene og synger, når foråret virkelig er på vej. Solsortene elsker regnorm, så man ser dem tit med hovedet på sned, når de lytter efter orm under jorden. I gamle dage var solsortene virkelig sky, men de seneste 50 år er de for alvor flyttet til byen.

Stor flagspætte

Tue, 11 Jun 2019 09:08:39 GMT

Den klassiske rød-sort-hvide spætte. Den elsker gamle skove med gamle træer, hvor den kan hukke sine redehuller. Den store flagspætte hukker hullerne med sit næb. Det burde give en forfærdelig hovedpine og hjernerystelser, men heldigvis for spætten ligger dens hjerne i en gelelage, som beskytter den mod slagene. Og som om det ikke var nok, er spætternes tunge så lang, at de kan trække den hele vejen rundt om hjernen, så den også beskytter mod slag. Når spætterne ikke længere bruger deres redehuller, bliver de overtaget af alle mulige andre fugle og flagermus. På den måde er spætterne en nøgleart, der skaber levesteder til andre arter.