Insekter

Gåsebille

Wed, 27 May 2020 11:55:54 GMT

Gåsebillen er enhver plæneejers skræk. Larverne lever af rødder på græsset, hvorefter de voksne biller – nærmest synkront – klækker fra deres pupper og flyver i tusindvis. Stærerne er dog glade for gåsebillelarver, der kan være en af deres vigtigste fødekilde i yngletiden.

Sølvkræ

Wed, 27 May 2020 10:41:05 GMT

Sølvkræ er ufatteligt primitive insekter. De lever på rigtig mange badeværelser, hvor de spiser papir og hudceller. De parrer sig ikke, men hannerne lægger sædklatter rundt om på gulvet, som hunnen samler op.

Stor kæmperovbille

Wed, 27 May 2020 10:39:56 GMT

Den lever virkelig op til sit navn: en stor bille på næsten 3 cm! Stor kæmperovbille er et rovdyr og spiser alle mulige andre arter, som den fanger med sine gigantiske kæber. Hvis den bliver forstyrret, løfter den halen, så den kommer til at ligne en skorpion.

Stor grøn løvgræshoppe

Wed, 27 May 2020 10:39:07 GMT

En kæmpestor og grøn græshoppe, der synger højt i sommernatten. Det er altid virkelig stemningsfuldt at lytte til dem. Og det gælder om at nyde dem, mens man kan. De synger nemlig så lyst, at nogle mennesker med alderen ikke længere kan høre dem. De lever som rovdyr, både som voksne og nymfer.

Skorpionstæge

Wed, 27 May 2020 10:38:02 GMT

Et vildt rovdyr! Den har kraftige gribeben, som den bruger til at holde byttedyret fast, inden den slår det ihjel. Når den skal trække vejret, foregår det med et langt rør, som den bruger som en snorkel. Man skal være virkelig forsigtig med at gramse på dem. De stikker djævelsk hårdt!

Grøn sandspringer

Wed, 27 May 2020 10:35:45 GMT

Sandspringeren er grådigt og lynhurtigt rovdyr, der på styltelignende ben jager andre smådyr på de varme sandflader. Kommer man tæt på, så tager den straks på vingerne – den flyver nemlig glimrende! Larven lever næsten udelukkende af myrer.

Brun bjørnespinder

Wed, 27 May 2020 10:32:33 GMT

En større sammenblanding af dyr skal man lede længe efter: Girafplettede forvinger, mariehøneplettede bagvinger, en lang, tynd elefant-agtig snabel og – for hannernes vedkommende - store flagmusøre-lignende antenner. Forvingerne fungerer som kamuflage, så dyrene har nemmere kan gemme sig, men forstyrres den, så flasher den sine kraftig farvede bagvinger for at vise, at den er ildesmagende og uspiselig. Farverne kan dog ikke ses om natten, hvorfor de bjørnespinderne i stedet har udviklet en jammer for at sætte flagermusenes sonar ud af spil.

Bedeguargalhveps

Wed, 27 May 2020 10:31:39 GMT

Støder man i en rosenbusk på en underlig, rød og pelset udvækst, så kan man føle sig sikker på, at man har fundet en bedeguargalhveps. Denne udvækst kaldes for en galle og skyldes, at den voksne hveps her har lagt et æg, hvorefter den, ved at indsprøjte et hormon, får planten til at producere væv, som larven efterfølgende kan æde.

Admiral

Mon, 25 Nov 2019 13:32:21 GMT

Admiralen er sommerfuglenes svar på charterturisten. Når vejret bliver dårlig, så flyver den sydpå mod varmere himmelstrøg – men ikke før, den har tanket op på rigelige mængder alkohol fra havens gærede frugter. Admiral er dermed et eksempel på et insekt, der overlever vinteren ved at trække sydpå. Dens larver lever på brændenælder og puppen er gylden. Den voksne sommerfugl har smagsløg på fødderne som gør den i stand til at smage på det, den lander på.

Hovedlus

Mon, 25 Nov 2019 13:24:38 GMT

Menneskets mest udbredte parasit! Der er vel næppe det barn i Danmark, der ikke på et eller andet tidspunkt er kommet hjem med hovedbunden fuld af lus. Hovedlus er vingeløse insekter med kraftige klør, der er tilpasset livet lige præcis i menneskets hovedbund – og kan oven i købet skifte farve alt efter hår og hudfarve på den person, den har valgt at slå sig ned på.

Dødsflue

Mon, 25 Nov 2019 13:21:16 GMT

Bare navnet, ”Dødsflue”, indgyder frygt og respekt. Fluen er dog en relativ fredelig ådselæder, der nemt kan kendes på den metalblå krop og det orangefarvede hoved. Udviklingen fra æg til larve og til voksen flue foregår over veldefinerede tidsperioder, hvilket man kan bruge til at afgøre, det præcise tidspunkt for, hvornår en person er død.

Dobbeltbåndet svirreflue

Mon, 25 Nov 2019 13:20:38 GMT

Med sine dobbelte gule bånd (adskilt af et lille ”mexicaner-skæg”) er den dobbeltbåndede svirreflue helt umiskendelig. Med farverne efterligner den stikkende insekter som bier og hvepse, et fænomen kaldet (batesiansk) mimicry. Om efteråret trækker de voksne svirrefluer sydpå for vinteren, hvorefter en ny generation følger de varme vinde op til Norden igen om foråret.

Dagpåfugleøje

Mon, 25 Nov 2019 13:16:56 GMT

Dagpåfugleøjen er navngivet efter de store blå øjne som den har på sine bagvinger. Store øjne signalerer nemlig normalt en stor mund (med store tænder!) og når sådan nogle pludselig åbner sig foran en, så gør man klogt i at komme væk. Sommerfuglen går i dvale i hulerum om vinteren og kan udsende ultralyd for at afskrække mus og flagermus, hvis den skulle blive forstyrret.

Stribetæge

Mon, 30 Sep 2019 09:20:25 GMT

Arten er let at kende på de sorte og røde striber. Præcis ligesom AC Milans spilletrøjer. Stribetæge kom første gang til Danmark i 1992 og har siden bredt sig til det meste af landet i takt med, at klimaet bliver varmere. Den lever af at suge plantesaft på flere forskellige skærmplanter.

Syvplettet mariehøne

Mon, 30 Sep 2019 09:14:13 GMT

En af de mest almindelige og iøjnefaldende insekter i Danmark. Den er rød med sorte prikker og den farvekombination findes ofte hos arter, der er giftige. Det gælder også for den syvplettede mariehøne. Den lever af at fange insekter som bladlus og andet i den størrelse. Både den voksne og larverne er rovdyr.

Stor gedehams

Mon, 19 Aug 2019 10:07:13 GMT

En kæmpestort og nærmest guddommeligt rovdyr, der jager om natten, hvor den fanger store natsværmere. Arbejderne fanger kød og hjælper til opfostring af larver i boet. De har virkelig god stedsans. Hvis man møder en stor gedehams, skal man lade være med at provokere dem. De STIKKER VIRKELIG HÅRDT.

Rød skovmyre

Mon, 19 Aug 2019 10:01:55 GMT

Rød skovmyre er i virkeligheden slet ikke en rigtig art. Det vi kalder rød skovmyre, består i virkeligheden af fire nærtstående arter, som er nærmest umulige at kende forskel på. Men fælles for dem er, at de alle laver kæmpestore tuer, der nærmest er som isbjerge – langt større under jorden end over. På de første varme dage i marts kan man se myrerne ligger i store plamager i solen. De lader sig varme op og går så ned i tuen igen, hvor de afgiver varmen. Et klassisk solvarmeanlæg.

Blåbåndet pragtvandnymfe

Mon, 19 Aug 2019 10:00:52 GMT

Ved rene vandløb (næsten) overalt i landet kan man i juni-juli møde det pragtfulde blåbåndede pragtvandnymfer, som flagrer rundt. Hannerne med tydelige blå bånd på vingerne, hunnerne med grønne vinger. De lever som rovdyr i vandet og som rovdyr på land. I modsætning til de ægte guldsmede, som har vingerne ud til siden, ligger de blåbåndede pragtvandnymfers vinger parallelt langs kroppen. Vandnymfer (og andre guldsmede) parrer sig i et særligt parringshjul, som man ikke skal prøve på at efterligne derhjemme.

Blodplet

Tue, 13 Aug 2019 08:54:04 GMT

Finder du en gul og sortstribet larve siddende i en gul blomst, så er der en god mulighed for, at du har fundet larven af natsommerfuglen Blodplet. Larven lever af den giftige plante Eng-brandbæger og er i stand til at optage de giftige stoffer uden selv at blive forgiftet. Også den voksne sommerfugl er giftig og viser det med sine kraftige sorte og røde farver, der minder om køllesværmernes farvetegninger – et eksempel på müllersk mimicry, hvor to forskellige giftige dyr udvikler samme farvetegninger.

Blå libel

Tue, 13 Aug 2019 08:15:59 GMT

Guldsmede har nærmest ikke forandret sig siden dinosaurernes tid. De er eminente flyvere og kan som nogle af de eneste insekter flyve baglæns. Både som voksen og nymfe er guldsmedene grådige rovdyr. Nymfen kan måske have givet inspiration til rumvæsnerne i 80’ernes Alien film, da de under hovedet har en særlig ”maske”, som den på et splitsekund kan skyde frem for at spidde intetanende ofre, som den derefter kan æde.

Lakrød møgbille

Tue, 11 Jun 2019 09:10:02 GMT

Lakrød møgbille er en art, som virkelig lever op til sit navn: Det er en bille, den er lakrød og den lever i og af møg. Lakrød møgbille starter livet som et lille æg, der bliver lagt midt i en kokasse eller en hestepære. Ægget klækker meget hurtigt og ud kommer en meget lille larve, der i løbet af nogle dage eller måske et par uger, æder sig stor og fed ved at gnaske sig igennem kokassen. Når larven er blevet stor, graver den sig ned i jorden under kokassen eller hestepæren, hvor den forpupper sig. I puppestadiet forvandles larven til en voksen bille – den smukke lakrød møgbille. På den måde deler den skæbne med en lang række andre arter, som lever af alt det gode i planterne, som er passeret hele vejen igennem køer og heste.

Rødpelset jordbi

Tue, 11 Jun 2019 09:09:58 GMT

En ægte lille plysbamse. Hunnerne er klædt i rød pels. Den er bestemt ikke kræsen, så man kan se den i rigtig mange forskellige pollenkilder, bl.a. pil og masser af forskellige frugttræer. Både humlefluer og hvepsebier parasiterer rødpelset jordbi. Den er en af de tidligste arter af enlige jordbier og begynder at flyve allerede i starten af april.