Den klassiske rød-sort-hvide spætte. Den elsker gamle skove med gamle træer, hvor den kan hukke sine redehuller. Den store flagspætte hukker hullerne med sit næb. Det burde give en forfærdelig hovedpine og hjernerystelser, men heldigvis for spætten ligger dens hjerne i en gelelage, som beskytter den mod slagene. Og som om det ikke var nok, er spætternes tunge så lang, at de kan trække den hele vejen rundt om hjernen, så den også beskytter mod slag. Når spætterne ikke længere bruger deres redehuller, bliver de overtaget af alle mulige andre fugle og flagermus. På den måde er spætterne en nøgleart, der skaber levesteder til andre arter.