Insekter

Lakrød møgbille

4,772 views
June 11, 2019
Lakrød møgbille er en art, som virkelig lever op til sit navn: Det er en bille, den er lakrød og den lever i og af møg. Lakrød møgbille starter livet som et lille æg, der bliver lagt midt i en kokasse eller en hestepære. Ægget klækker meget hurtigt og ud kommer en meget lille larve, der i løbet af nogle dage eller måske et par uger, æder sig stor og fed ved at gnaske sig igennem kokassen. Når larven er blevet stor, graver den sig ned i jorden under kokassen eller hestepæren, hvor den forpupper sig. I puppestadiet forvandles larven til en voksen bille – den smukke lakrød møgbille. På den måde deler den skæbne med en lang række andre arter, som lever af alt det gode i planterne, som er passeret hele vejen igennem køer og heste.